STRESS



Stress er blevet en betegnelse, vi bruger, når vi har for meget om ørerne. Det være sig på arbejdet, hjemmefronten eller studiet.


Men hvad er stress egentlig?

Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som både kan mærkes fysisk og psykisk. Tilstanden opstår når de ydre eller indre krav overstiger de ressourcer vi hver især oplever vi har.

Kravene kan såvel være fysiske som følelsesmæssige. Har du f.ex svært ved at sætte grænser og sige fra - og er du samtidig forældre til børn, der konstant prøver grænser af? Eller har du en chef, en partner eller andre i dit liv, som hele tiden overskrider dine grænser, kan det være en udløsende faktor. Vi har hver især vores "svage" punkter, hvor vi belastes.


Men stress er vel ikke altid dårligt?

Nej. Ikke hvis vi taler om stress på den korte bane. F.ex når du skal op til eksamen eller skal holde et vigtigt oplæg. Her taler man om kortvarig stress, hvor kroppen udløser  hormonerne adrenalin og kortisol, der gør en klar til at handle hurtigt og koncentreret. Men hvis man over en længere periode udsættes for et forhøjet adrenalin og kortisol-niveau kan det påvirke kroppen i negativ retning.

Signalerne på stress kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.


Typiske symptomer på stress

Fysiske:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar - hyppige infektioner
  • Appetitløshed
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Rysten på hænderne 
  • Nedsat sexlyst


Psykiske:

  • Træthed
  • Hukommelsesbevær
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer - en uforklarlig angst
  • Depression/nedsat humør


Det er selvfølgelig kun en læge, der kan stille diagnosen.


Zoneterapi mod stress

Zoneterapi kan have gavnlig effekt på stress. 

Ved længerevarende stress er der overskud på lever-energien. Lever-energien har tid mellem kl 01 0g 03 om natten, hvorfor den ofte er indblandet i en afbrudt nattesøvn. Ligeledes ligger følelsen "vrede" i lever-energien og en del af stress handler om, det vi ikke fik sagt fra overfor, men som vi istedet "bed i os". Og sidst, men ikke mindst har lever-energien med hormoner, at gøre - både stress-hormoner, men også de hormoner, der har med døgnrytme og søvn at gøre.


En behandling med zoneterapi foregår i rolige omgivelser med stille musik. Der arbejdes på zoner på fødderne, der har med hormoner, nervesystem og hjernen at gøre. Zoneterapien udføres med rolige bevægelser, for at sende signaler til kroppen om at den godt må "geare ned". Behandlingen kombineres altid med en eller flere systembehandlinger, af det/de områder, hvor dine gener er størst (fordøjelse, hjertebanken, nakkesmerter, dårlig søvn osv).