Muskel- og ledsmerter


Vi kender allesammen til smerter i  muskler og led. Nogle gange fordi vi har brugt kroppen lidt mere end vi plejer - og andre gange er smerterne mere længerevarende.


Udfra et zoneterapeutisk synspunkt er alle smerter en form for ubalance, der skal rettes. Smerter opstår når nerver bliver udsat for tryk/afklemning. Det kan være fra omkringliggende muskler eller væv. Er der tale om slid af kroppens knogler/led efter et langt arbejdsliv eller lignende, kan zoneterapien, så at sige ikke ændre på dette slid. Men smerter og ubehag kan lindres ved at afspænde muskulaturen omkring leddene.


Mange af de klienter, der kommer i klinikken oplever en lindring af muskel-/ledsmerter og nogle retter opmærksomheden mod de faktorer, der udløser spændingerne. Og det er det fine ved zoneterapi hos mig - for istedet for kun at symptombehandle kommer vi hele vejen rundt og kigger på, hvad der evt kan være en udløsende faktor. Eks kan stress give os unødige spændinger, der giver hovedpine, nakkesmerter, mindre overskud, bekymringer osv osv. Ved at finde ind til kernen af problemet når vi længere end ved kun at behandle lokalt.

Så derfor snakker jeg tit med klienterne om hverdagen og om der evt er faktorer, der kan ændres for at mindske mængden af belastninger. I sidste ende giver det også det bedste og mest vedvarende resultat.